Lidt om sogn og kirke
Herrested kirke er beliggende i landsbyen Herrested, nogle få kilometer vest for Ørbæk på Østfyn. Med sin beliggenhed på en lille bakketop skuer den ud over de sammenvoksede byer Herrested og Måre. Der er også udkik til Hellerup Kirke, der sammen med Søllinge Kirke deler vores præst Karin Larsen.
Herrested/Måre er et lille landsbysamfund med brugs, mekaniker, elektriker og vvs forretning. Byen har bla. en aktiv idrætsforening, der udover de almindelige idrætsaktiviteter står bag den årlige Ravnholt March. Du kan få mere at vide om byen her.
Kirken er op af bakke
Helt bogstaveligt går det op af bakke for kirkegængerne. Stigningen op til kirken er absolut betragtelig og må have været en udfordring da den første kirke blev bygget netop her for næsten 1000 år siden. Kirken har været gennem flere ombygninger og restaureringer gennem tiden. Den fremstår idag, sammen med sin kirkegård, vedligeholdt og velplejet. Samtidig gør den høje beliggenhed, at den er et vartegn for området, og at klokken kan høres viden om.
Hvis du trykker på dette link kan du bla. få adresse og geografisk information www.korttilkirken.dk/kirkerH/herrested.htm
